Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

PR-praktikant

Viborg Idrætshøjskole søger en serviceminded og smilende praktikant, til at varetage rundvisninger - gerne med flair for video, billeder og sociale medier.

Som praktikant hos Viborg IH, bliver din primære opgave at varetage højskolens rundvisninger.
Derudover skal du stå for vores sociale medier, med billeder og videoer af hverdagen. 

Rundvisninger
Vi har 0-3 rundvisninger om dagen, og vi planlægger vores tid ud fra, hvornår potentielle elever, kan finde tid til at se højskolen. Det er derfor vigtigt, at du har et naturligt salgs- og servicegen, og at du er klar på at tilpasse dig "kundens" ønsker. Du er selvfølgelig god til at tale med andre mennesker.
Som husets vært, er det vigtigt at have et godt drive, at være imødekommende og smilende, så vores gæster altid føler sig varmt velkommen - også selv om det måske er den 3. rundvisning på samme dag.
Rundvisningerne ligger både i dagtimerne, men kan også ligge på skæve tidspunkter om aftenen og i weekender. 
En rundvisning tager 1-1½ time.
Derudover står du også for at administrere tiderne på rundvisningerne på vores hjemmeside, og at tage imod bookinger mm. Vi skal nok klæde dig på til at håndtere systemer mm.

Sociale medier
Udover vores rundvisninger, kommer du også til at arbejde med vores sociale medier. Det er derfor en fordel, at du kan tage gode billeder og lave små videoklip. Du behøver ikke at være professionel, men du skal have mod på det og synes det er sjovt at arbejde med de sociale medier. Der skal nemlig laves daglige opslag, så de hele tiden er opdateret med, hvad der sker i huset - både i hverdage og weekender. 
Her er det også godt, at du kan formulere dig på skrift, og ikke er bange for selv at stå i rampelyset ;-)

Husfotograf
Der sker rigtig meget på højskolen, så som forskellige begivenheder, arrangementer, den almindelige hverdag osv. Det bliver også en af dine opgaver at dække dette, som husets fotograf.

Derudover kan du også komme til at hjælpe med at passe receptionen - med andre ord, skal du være lidt af en blæksprutte, og ikke være bange for at give en ekstra hånd, der hvor der er behov i huset.

Grundet de lidt skæve arbejdstider, flekser du efter behov.
Stillingen er fuld tid, og man er ansat i et halvt år med opstart den 7. august og slutter den 19. december 2023 - med mulighed for forlængelse.
Man får en praktikløn og bor på højskolen mod en mindre egenbetaling

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at rette henvendelse til forstander Erling Joensen.

Arbejdssted

Vinkelvej 32, 8800 Viborg

Stillingstype

PR-praktikant

Ansøgningsfrist

28.05.2023

Startdato

07.08.2023

Oprettet

02.05.2023

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Erling Joensen

Forstander

Telefon 28901695 / erling@viborgih.dk

Virksomhedsbeskrivelse

Siden højskolen i oktober 1951 blev indviet som ”Gymnastikhøjskolen ved Viborg”, har de essentielle ord ‘lederuddannelse’ og ‘demokrati’ dannet rygraden i skolens vision. Højskolen fik fra begyndelsen status som hele Jyllands gymnastikhøjskole og få dage efter indvielsen tog vi imod de første 79 unge mænd, eller karle, som de blev kaldt dengang. Indtil 1960 var elevholdene opdelt efter køn. Drengene gik på højskole om vinteren, hvor der alligevel ikke var så meget arbejde at gøre i landbruget, og pigerne fyldte skolen om sommeren.

I dag hedder højskolen Viborg Idrætshøjskole, da man udover gymnastik, kan vælge mange forskellige former for idræt. Højskolen er vokset siden begyndelsen og har nu plads til 160 elever.